Dronefoto af REFA Kraftvarmeværk

Rundvisning på REFA og Guldborgsund Forsyning

En dag med fokus på Miljøbevidsthed og Bæredygtige Løsninger

Har du nogensinde tænkt over, hvordan affald bliver håndteret og genanvendt, eller hvad der sker med dit spildevand, når det forlader dit hjem? REFA og Guldborgsund Forsyning inviterer nu til en unik mulighed for at få indblik i netop disse processer gennem spændende rundvisninger samt information om, hvad du selv kan gøre.

Mandag den 14. oktober 2024 åbner vi dørene til en dag fyldt med læring og oplevelser på både REFAs affaldskraftvarmeværk og Guldborgsund Forsynings nyrenoverede renseanlæg i Nykøbing F. Arrangementet er en del af efterårsferiens aktiviteter og byder på en dybere forståelse af, hvordan affald og spildevand håndteres og genanvendes i vores samfund.

REFA: Fra Affald til Energi

REFA er et moderne affalds- og energiselskab, der fokuserer på genanvendelse, energiproduktion og forsvarlig affaldshåndtering. Har du nogensinde spekuleret over, hvad der sker med dit affald, når skraldebilen henter det? På denne rundvisning vil du få svar på, hvordan affald omdannes til nye materialer og energi, som varmer vores hjem og oplader vores elektronik. Dagen inkluderer en tur rundt på REFAs affaldskraftvarmeværk, hvor vi dykker ned i affaldets rejse fra skraldespanden til energiproduktion. Besøget afsluttes i REFA Academy, hvor du kan prøve kræfter med affaldssortering og teste dine evner i en kranstol.

Guldborgsund Forsyning

Guldborgsund Forsyning er en moderne forsyningskoncern, der blandt andet sikrer effektiv afledning og rensning af spildevand. I 2022 afsluttede forsyningen det største renoveringsprojekt i forsyningens historie, hvor Nykøbing F. renseanlæg var en del af dette projekt. På dagen vil du få mulighed for at se det renoverede renseanlæg og få indsigt i, hvordan spildevandet behandles og renses, før det ledes tilbage til naturen. Der vil også være en lille leg til børn og andre barnlige sjæle, hvor vi tester din viden om hvad du må komme i toilettet. 

Praktiske oplysninger

Denne dag er åben for både børn og voksne. Af sikkerhedshensyn skal børn være fyldt 6 år og ledsages af en voksen. Alle gæster skal bære lukkede sko. Eventet finder sted på Guldborgsund Forsynings renseanlæg på Skovalleen 20 og hos REFA på Energivej 4 i Nykøbing F.

Programmet


Workshop 1:

Kl. 9.00 – 10.15:
Info og rundvisning på henholdsvis Guldborgsund Forsyning og REFA

Kl. 10.15 – 10.45:
Pause. I skal bruge denne pause på at skifte location fra Skovalleen 20 til Energivej 4 – eller omvendt. Der er cirka 900 meter, som I selv skal sørge for.

Kl. 10.45 – 12.00:
Info og rundvisning på henholdsvis Guldborgsund Forsyning og REFA


Workshop 2:

Kl. 13.00 – 14.15:
Info og rundvisning på henholdsvis Guldborgsund Forsyning og REFA

Kl. 14.15 – 14.45:
Pause. I skal bruge denne pause på at skifte location fra Skovalleen 20 til Energivej 4 – eller omvendt. Der er cirka 900 meter, som I selv skal sørge for.

Kl. 14.45 – 16.00:
Info og rundvisning på henholdsvis Guldborgsund Forsyning og REFA


Sådan kommer du med

Tilmeldingen åbner fredag den 20. september 2024. Der er i alt 120 billetter tilgængelige, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Vi har 60 billetter til hver workshop, og alle, (uanset alder) skal have billet.

Du tilmelder dig her – Der er desværre ikke flere ledige pladser!

Tilmeldingen er først godkendt, når I modtager en bekræftelse på mail. Vi bestræber os på at sende bekræftelse på mail indenfor 2 hverdage. Medbring denne bekræftelse ved besøget.

I bekræftelsen vil det også fremgå, hvilken adresse, I skal starte på (Guldborgsund Forsyning eller REFA).

Hvis man bliver forhindret i deltagelse, vil vi meget gerne have besked på: academy@refa.dk således pladsen kan gives til anden side.

Vi glæder os til at se jer til denne event.