Skolestartere og børnehaveklasser
Mesterdetektiven Sigurd Skrald
Genbrugspladsuniverset er i fuld gang med at blive udviklet! Der går lidt tid endnu, inden det hele er på plads. Allerede nu kan vi afsløre, at en ny figur er flyttet ind i Energiby. Han hedder Sigurd Skrald! Han er en abe og vigtigst af alt: Han er mesterdetektiv!
Sigurd hjælper Henning
Historiefortællingen om Sigurd Skrald bliver rammen om det kommende tilbud til skolestarterne i børnehaverne og i børnehaveklasserne på skolerne. Historien handler om mesterdetektiven Sigurd Skrald, som skal hjælpe Henning fra REFA med at finde det affald, som er blevet væk.
Fortællingen begynder før besøget på genbrugspladsen
Historien starter allerede inden besøget på den lokale genbrugsplads og fortsætter både under og efter besøget. Der vil være aktiviteter og opgaver forbundet med fortællingen. Og så skal I selvfølgelig møde Sigurd Skrald i egen høje bamseperson!
Det bliver sjovt og spændende
Vi arbejder på sagen og tester aktiviteter og formidlingsmetoder, så et besøg bliver sjovt og spændende! Børnene vil få indsigt i affaldssortering, genanvendelse, genbrug og deres eget ansvar for sammen at skabe en bæredygtig fremtid. Besøget foregår på den lokale genbrugsplads og varer ca. 1 time.
Book et besøg på genbrugspladsen
Husk relevant tøj, da det foregår udendørs.
Find jeres nærmeste genbrugsplads – vælg mellem:
- Horslunde Genbrugsplads
- Maribo Genbrugsplads
- Marielyst Genbrugsplads
- Nakskov Genbrugsplads
- Nykøbing F. Genbrugsplads
- Nysted Genbrugsplads
- Nørre Alslev Genbrugsplads
- Rødby Genbrugsplads
- Sakskøbing Genbrugsplads
- Stubbekøbing Genbrugsplads
- Øster Toreby Genbrugsplads
Find materiale til forløb om affald her